fbpx

Klistermærke til dig med indekat

Jeg har lavet et klistermærke som du kan sætte på hoveddøren, så folk kan se at der bor en indekat. På den måde kan besøgende se, at de skal passe på, når de åbner døren. Klistermærket er et varsel til folk om at være opmærksomme inden de åbner din dør.

Levende dyr i hjemmet

Du kender sikkert de klistermærker hvor der står at man har levende dyr i hjemmet? De er gode i nødstilfælde som f.eks. brand. Hvis ikke du kender dem, syntes jeg da at du skulle anskaffe dig et.

Her kan du bl.a. købe klistermærkerne:
Inges Kattehjem
Pet Dreams
Pers Petshop
Cotonshoppen
Hundeogkattefodershop
Bodycare by Heidi

Men dette fortæller ikke noget om hvorvidt katten er vant til at komme ud på egne poter. Jeg har manglet en måde hvorpå jeg kunne oplyse udefrakommende om, at jeg har indekatte. Derfor fandt jeg på et klistermærke med teksten “Her bor en indekat. Luk den venligst ikke ud uanset hvad den siger”.

Da vi deler en mellemgang med underboen, har vi både en yderdør og en faktisk hoveddør. Så der er ligesom en “sikkerheds sluse” hvor der ikke sker noget hvis vores katte kommer ud i gangen. Så længe yderdøren er lukket!

Vores indekatte Ronja og Victor kan sagtens finde på at følge med os ned af trappen, når det banker på. Det er meget mere trygt at åbne døren, når man ved at yderdøren er lukket og de ikke kan smutte helt ud. Hvor har jeg mange gange stået med to katte om benene og råbt gennem døren til besøgende at de skal være søde at lukke yderdøren. Det er heldigvis sjældent nødvendigt, efter jeg fik klistermærkerne op.

Jeg har indekat klistermærket siddende på både yderdør og hoveddør. Jeg har det faktisk også på indersiden af min hoveddør. På den måde ser folk klistermærket inden de går ind, men bliver også mindet om indekatten, når de går igen. Det er nemlig oftest der, at katten kunne finde på at smutte med ud.

Håndværkere og Rengøringshjælp

Indekat klistermærket er især en hjælp, hvis der kommer håndværkere, mens man ikke selv er hjemme. Det sker nu og da for os, da vi bor i et gammelt hus opdelt i to lejemål. Det kan også være at man har rengøringshjælp, hvor der kan komme forskelligt personale fra gang til gang. Her kan det være betryggende at alle tydeligt kan se, at katten ikke må lukkes ud. Selv hvis folk ikke kan dansk, kan de nok afkode tegningen alligevel.

Pakke Posten

Jeg har oplevet at den observante pakke leverandør bemærker klistermærket og derfor tager hensyn til indekatten, når han/hun afleverer pakker.

Der var f.eks. engang at vores vanlige pakkepost dame havde ferie og der kom en afløser med en pakke. Han bemærkede vores klistermærker og det fik ham til at lukke yderdøren, før han bankede på vores hoveddør. Han sagde til min mand, som åbnede døren, at katten jo helst ikke skulle slippe ud. Tak kære postbud! Det er så dejligt at klistermærket virker efter hensigten.

Køb klistermærket her

Klistermærket kan købes enkeltvist, men jeg vil anbefale at du køber en 4-pack. Så har du til begge sider af hoveddøren og kan også sætte et klistermærke på din have- eller altandør, baggdør, postkasse eller i et vindue. Hvad der nu giver mening, der hvor du bor. Det er også en god gaveide, så måske kan du dele med en katteven?

Klistermærket er applikeret med et beskyttende lag, således at det kan holde til regnvejr og ikke falmer så hurtigt i solen. Det måler 10×7 cm og kan sættes på overflader af træ, glas m.m. De sidder naturligvis aller bedst på en plan flade. Vi har også klistermærket i en “Her bor en døv kat” version!

Husk, at når du handler i Almisse Shop, går 25% til katte i knibe. Vi donerer nemlig momsen til missen på alle køb til en katte forening der arbejder med nødstedte katte. Så på forhånd tak for din støtte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *