Alle kender vist efterhånden til katteurtens effekt på katte. Men der er forskel på katteurt og der findes også andre typer planter, som har samme effekt på din kat. Jeg er stolt af at kunne tilbyde nogle af de bedste duftpuder, der laves til katte i Danmark! De bliver syet på køkkenbordet hjemme hos Klaus Ørjan fra Bakkely Kattepension – Danmarks nok mest velduftende kattepension, hvis du spørger kattene. Klaus har brugt år på at finde de bedste leverandører af kattevenlige urter – og kattene elsker det! Her kan du læse om de forskellige naturlige dufte som katte er vilde med.
1. Katteurt
Katteurt er ikke bare katteurt! Der findes nemlig mange forskellige slags planter under denne betegnelse. Klaus, som laver alle vores kattepuder, har efter mange års erfaring, perfektioneret kunsten at dyrke katteurt.
Han køber plantefrø fra hele verden og sår dem i sin have. Her har han altid mellem 6-8 forskellige slags katteurt, som han går og nusser om. De får forskellige farver blomster og nogle bliver knap 2 meter høje.
Katteurten plukkes når de blomstrer på en tørvejrsdag, lige efter duggen er fordampet. Herefter bliver planterne skåret i små stykker og tørret i en dehydrator i 48 timer ved svag varme. Plukke tidspunktet og tørringen er ifølge Klaus afgørende for at bevare mest muligt duft i katteurten.
Det hårde arbejde giver pote, da der ikke er tvivl om at Klaus’ Katteurt er meget populært blandt katte.

2. Catnip/Catmint
Catnip er egentlig bare det engelske ord for katteurt. Men hos Almisse Shop er der forskel på vores puder med den danske katteurt og puder med catnip fra Asien. Catnip har nemligt en helt anden duft, som minder om mynte. Jeg har derfor valgt at kalde den asiatiske variant for “catmint”.
Det er denne type du typisk finder i det catnip legetøj du plejer at købe andre steder. Klaus har selvfølgelig gjort et stort arbejde ud af at finde den bedste catmint på markedet.
Ligesom med hans hjemmedyrkede katteurt, er der tale om en blanding af forskellige planter, så der er en varieret duft til katten. Hvis din kat er glad for catnip legetøj, vil den også blive glad for en catmint duftpude.
3. Baldrian
Der findes forskellige typer af baldrian. Man bruger den hvide baldrian til te og kosttilskud for en beroligende effekt på mennesker. I vores duftpuder bruges den røde baldrian, som har en meget kraftig duft og virker stimulerende på katte. Den tørrede baldrian rod indeholder æteriske olier, der får en stærk duft, når det bliver tørret.
Dette er ikke en duft vi mennesker er så vilde med. Det minder nemlig allermest om sure sokker. Men mange katte derimod, elsker det! Så hvis du har en kat der altid stjæler dine sokker eller ruller sig i din sportstaske, når du kommer hjem fra træning, er vores baldrian puder en sikker vinder.
Duften skulle eftersigende minde om kattens egne hormoner. Det får i hvert fald nogle katte til at rulle sig, savle af begejstring og lege vildt! Så hvis du vil prøve et alternativ til katteurt og catnip er baldrian et godt bud på lidt sjov aktivering til din kat.
Klaus har efter flere forsøg, fundet en god leverandør i Serbien der – ifølge mange kattesnuder – skulle lave den bedste baldrian til katte.

4. Silvervine
Silvervine gror primært i Asien og er også kendt som Japansk catnip. Der er tale om en klatrende lian, hvor man kan brug alle delene af planten til katte.
Grenene er bedre kendt som “matabi sticks” og kan – udover at være stimulerende – fungere som en slags katte tandbørste. I vores duftpuder er det bladene, som man har tørret, der giver den uimodståelige duft. Andre steder kan man købe hele tørrede blomster, som man kan give sin kat, men disse er mindre udbredt.
Der er ikke så mange der kender til silvervine og det er en skam, da kattene elsker det lige så meget som katteurt. Så er silvervine nyt for dig, kan jeg anbefale at give det en chance. Din kat vil takke dig!

I tvivl?
Frygt ej! Der findes også en 4i1 duftpude med alle fire dufte! Så behøver du ikke gå på komproMIS!

Reagerer alle katte på duftpuder?
Det estimeres at ca. 80% af alle katte reagerer på duften fra ovenstående urter. Helt unge og meget gamle katte har mindre chance for at reagere på duftpuderne. Og så er der forskel på planterne alt efter arten, jorden de vokser i, hvordan de er blevet høstet og tørret samt mængden der puttes i legetøjet. Der er altså forskel på kvaliteten af duften i det legetøj man kan købe og også på hvilken plante din kat foretrækker. Så det er bare om at prøve sig frem, hvis man vil give sin kat en stimulerende oplevelse.
Læs også
Få duften til at holde længere i din kattelegetøj!
Om vores duftpuder til katte
Pingback: Giftige sager for katte - Almisse Shop