fbpx

Tullebo Kattehjem

I Vordingborg bor Heidi med sine fire chihuahuaer, en enkelt fastboende kat samt et altid skiftende antal plejekatte. Her hjælpes knap 100 katte videre hvert år. Velkommen til Tullebo Kattehjem.

Heidi har et stort dyrehjerte og i 20 år har hun beskæftiget sig med vidensdeling om katte. Længe før der var noget der hed Facebook, var hun en del af et online fællesskab der hed “dk.fritid.dyr.kat”. Her debatterede Heidi katte via mail i årevis og lærte en hel masse om stuetigeren. Det fortsatte indtil Facebook overtog de fleste interesse forums på netttet og Heidi fik flere bekenskaber med derfra.

Siden kørte hun adskillelige indfangningsprojekter i samarbejde med Kattens Værn rund omkring i Vordingborg. Hun har også været ansat hos Inges Kattehjem, inden hun i 2010 skabte sit eget kattehjem.

Fra privat bolig til kattehjem

Heidi åbnede sin 120 kvm private bolig op for katte i nød. Kattenødhjælp havde Heidi efterhånden helt styr på, men den bureaukratiske side af at drive et kattehjem var ny. Der var meget at lære om at starte op, bl.a skulle der søges om tilladelse til at starte et kattehjem. Heidi er meget taknemmelig for at hun kunne få hjælp til ansøgning af Kattehjemmet Bæklund. Det var også nyt for kommunen, der aldrig havde modtaget sådan en ansøgning før. Derfor tog det noget tid at få godkendelsen i orden, men kommunen kom ud og kiggede og vurderede at forholdene var i orden. Papirarbejdet stopperde naturligvis ikke der og der skal fortsat søges legater og laves regnskab og holdes styr på medlemmerne af foreningen hvert eneste år. Lige den del, har været en stor mundfuld for Heidi, men har aldrig taget fokus fra det egentlige arbejde med kattene. Kattehjemmet blev opkaldt efter katten Tulle, som var en kat Heidi genudsatte i 2008 og nåede at have i mange år.

Der er masser af papirarbejde i at drive kattehjem

Hos Tullebo tager man imod tamkatte der af den ene eller anden årsag mangler et hjem. Begrundelsen bag hvorfor katten evt. skal have nyt hjem – skilsmisse/sygdom/flytning – går Heidi ikke så meget op i. Er der en kat i klemme, er Heidi klar til at tage den ind og med tiden hjælpe den videre til et nyt hjem. Plejekattene lever frit i hendes hjem, som enhver anden kælekat. Der er ikke noget med at de bor i bure. En sommer havde Heidi hele 21 killinger i sin stue – det var alligevel grænsen for hvad det lille kattehjem kunne bære.

Farvel

Når man beskæftiger sig med dyreværnsarbejde, skal man være lige dele omsorgsfuld dyreelsker og en hård banan. Det er langt fra alt sammen søde killinger og historier med lykkelige udgange. Der er sygdom og død og mange farvel. Det ene slags farvel, er til dem der ikke klarer den igennem sygdom. Det andet, noget mere lykkelige, farvel er når kattene adopteres til nye hjem. Heidi græd snot i starten, når en kat skulle videre fra Tullebo. Det er blevet lidt nemmere med årene og Heidi har endnu ikke haft det man kalder en “foster fail”. Altså en kat som egentlig skulle adopteres videre, men som plejemor ender med at beholde. Det er ret godt gået, med tanke på hvor mange skønne katte der er kommet til Tullebo. Men Heidi har altid for øje at hun skal bruge pladsen til at redde den næste kat. Der er dog en enkelt kat, der har fået lov at bosætte sig hos Tullebo.

Heidi med plejemissere

Sortemis

En hankat begyndte at spise af pindsvinenes mad i Heidis have. Heidi navngav den Sortemis og benærkede at han havde noget med øret. Sortemis var ikke tam, men han blev fanget og bragt til dyrlægen, hvor han modtog behandling og blev neutraliseret. Øret krævede en måned på penicilin, så Heidi måtte holde ham indendøre. Sortemis var som sagt ikke tam og var meget glad for at blive sluppet løs, da penicilin kuren var overstået. Han kom dog hurtigt tilbage til Heidis have og begyndte langsomt at bløde op. Det tog 6 måneder før han var tam og i dag kalder Heidi ham en rigtig “klisterkat”. Han er ikke så interesseret i alle plejekattene, men er til gengæld gode venner med husets hunde. Derfor går han også gerne med på gåtur, når hundene luftes og alle i kvarteret synes det er så hyggeligt at se dem på tur.

Sortemis er en tilløber der besluttede sig for at flytte ind hos Tullebo.

Tullebo lukker


Heidi har meldt ud at Tullebo Kattehjem desværre må lukke. De administrative krav blev for meget. Heidi nåede at redde ca. 1.500 katte – så tusind tak for det store arbejde.
Du kan følge Heidis arbejde på Tullebos Facecook side eller gå til hjemmesiden her.