I vesten har katten gennem tiden fået skyld for at bringe ondskab med sig (se f.eks. fastelavn). Men i Japan er katten tværtimod et symbol på held. Det kunne vi lære noget af – så her får du lidt baggrund om den populære lykkekat Maneki-neko.
Velkomst kat
Du har sikkert set den lille kattefigur i vinduet hos en Asiatisk forretning. Nogle gange er der tale om en porcelæns figur, andre gange er den af plastik med en lille motordrevet arm der – i vestens øjne – vinker. Derfor kender vi også Maneki-meko som vinkekatten. Men i Japan har man andre måder at gestulerere på og faktisk betyder armen at den beder (om lykke) eller byder velkommen.

Kører man navnet “Maneki-neko” gennem Google translate, får man da også oversættelsen “invitation kat” tilbage. Og det giver jo god mening, da figuren often findes ved indgangen til en forretning og byder gæster velkommen. Men hvordan opstod Maneki-neko og troen på at den bringer lykke?
Katte Templet
Der findes mange sagn om hvordan Maneki-neko firguren opstod. Men den mest troværdige historie kredser om det budistiske tempel Gotokuji. Historien lyder at en rigmand under en storm søgte ly under et træ. Her så han en kat, der synes at kalde på ham. Manden fulgte efter katten ind i et nærliggende tempel. Og netop da han kom i læ, slog et lyn ned i det træ, han lige havde siddet under. Katten havde reddet hans liv og den taknemmelig rigmand blev herefter templets velgører. Rigmandens støtte tillod templet at udvide og templet fik stor succces. På den måde braget katten allerede her rigdom til templet.

Da katten en dag gik bort, blev den anset som en gud. Der blev opført et særligt tempel i kattens ære og derfor er templet i dag kendt som Maneki-neko templet. Her er der hundredevis af lykkekat figurer i alle tænkelige størrelser, som man selvfølgelig kan købe. Så Maneki-neko figuren bringer fortsat lykke til dette tempel og mange andre forretninger der kan leve af at sælge figuren.
Vinkekat variationer
Traditionelt er Maneki-neko enten hvid eller trefarvet (calico) og bærer et rødt halsbånd med en klokke og holder en guldmønt. I dag findes der dog tusindevis af variationer og mens de alle menes at bringe lykke, har deres udseende forskellige betydninger. For eksempel har det betydning hvilken pote der er løftet, hvor højt den er løftet og hvilken farve katten har.

Venstre pote løftet: tiltrækker kunder og penge
Højre pote løftet: bringer held og lykke
Begge: bekyttelse af hjem eller virksomhed
Du kan læse mere om farvernes betydning her.
Lykkekat i Almisse Shop
Det var oplagt at Almisse Shop skulle have sin egen Maneki-neko figur. Ganske vist har jeg ikke en fysisk butik at byde velkommen i – men økonomisk held er noget jeg og misserne kan bruge. Jeg kiggede derfor efter en vinkekat på nettet, men de talte ikke rigtig til mig og var også lidt dyre. Men så en dag var jeg i en genbrugsbutik og der på hylden stod en klassisk trefarvet vinkekat til mig! Den fandt selv vej til mig og det var bare den helt rigtigte.

Nu står min Maneki-neko og bringer lykke blandt alle mine varer på lageret. Jeg håber at den kan hjælpe mig med at sælge masser af misse merchandse, så vi kan viderebringe lykken til nogle trængende katteforeninger og katte i nød. Tak fordi du læste med.