Min katte webshop er et fritidsprojekt med hensigt at samle ind til Danmarks svigtede katte. Det gør jeg ved at donere (mindst) 50% af salgsprisen på alle produkter, til en katte organisation. På nogle produkter donerer jeg lidt mere end halvdelen. Jeg vælger selv hvem webshoppen samler ind til og skifter hver 3. måned. Fælles for organisationerne er at de arbejder med nødstedte katte vha. plejefamilier, viderformidling og/eller genudsætning. Det være sig kattehjem og frivillige netværk af plejefamilier og foderværter.

Dem støtter du lige nu
Med dit køb i Deaf Darlings webshop støtter du for tiden dem her! Tak fordi du vælger at handle i min lille butik og hjælper svigtede katte.
Tak til Trykkeriloftet
Det ville slet ikke være muligt for mig at sælge merchandise og donere pengene, hvis ikke Trykkeriloftet hjalp mig med gode priser og ladge ud for mit varelager. De bistår både med at bestille varer, trykke, sende og håndtere al det økonomiske. Derfor skal et stort tak lyde herfra <3