Jeg designer tingene selv – nogle gange er dele af designet købt eller jeg har fået lavet illustrationer særligt til shoppen. Men som udgangspunkt er det mine ideer og mig der sidder og sætter det op. Selvfølgelig bliver jeg inspireret af andre.
Jeg trykker også selv alle vare i min shop, med assistance fra trykkeriet. Tingene i min butik kommer altså ikke fra en masseproduktion, hvor alle produkter bliver helt ens hver gang. Der er en del der monteres i hånden og derfor kan der være små skævheder.
Priserner afspejler ikke nødvendigvis varens værdi, men er sat lidt op, således at der bliver et bidrag til kattene, når alle materialer og produktion er betalt. Når det er sagt, synes jeg at jeg er blevet god til at producere og webshoppen efterhånden har mange fine ting at byde på til de katteglade. Jeg tjener ikke selv en krone på jeres køb og jeg donerer min tid til projektet.